De vigtigste metoder omfatter permanente forbindelser, nødforbindelser og fleksible forbindelser.
1. Permanent fiberoptisk forbindelse (også kaldet fusionssplejsning): Denne forbindelse bruger elektrisk udladning til at smelte og forbinde de to optiske fibre ved deres fælles punkt. Det bruges generelt til lang-splejsning og permanente eller semi-permanente faste forbindelser. Dens hovedkarakteristik er den laveste forbindelsesdæmpning blandt alle forbindelsesmetoder, typisk 0,01~0,03dB/punkt. Det kræver dog specialudstyr (fusionssplejser) og professionelt personale, og tilslutningspunktet skal beskyttes af en speciel beholder.
2. Nødforbindelse (også kaldet kold fusion): Nødforbindelser bruger hovedsageligt mekaniske og kemiske metoder til at fiksere og binde de to optiske fibre sammen. De vigtigste egenskaber ved denne metode er hurtig og pålidelig forbindelse med en typisk forbindelsesdæmpning på 0,1~0,3dB/punkt. Forbindelsespunktet vil dog blive ustabilt ved lang-brug, og dæmpningen vil stige betydeligt, så det kan kun bruges til kortvarige-nødsituationer.
3. Fleksibel forbindelse: Fleksible forbindelser bruger forskellige fiberoptiske stik (stik og stik) til at forbinde steder til steder eller steder til optiske kabler. Denne metode er fleksibel, enkel, praktisk og pålidelig og bruges ofte i computernetværkskabler i bygninger. Dens typiske dæmpning er 1 dB pr. stik.